Overgangsalderen er en proces eller en overgang, som alle kvinder skal igennem på et tidspunkt i deres liv. På trods af dette er det stadigvæk et forholdsvist tabulagt emne, som ikke forekommer særlig ofte i daglig tale. Overgangsalderen er samtidig også noget, som de fleste kvinder frygter at skulle igennem – særligt fordi der er så mange gener forbundet med at komme i overgangsalderen.

En dansk/svensk undersøgelse viste, at 40 % af kvinderne i undersøgelsen ikke talte med andre om overgangsalderen. Selvom det er under halvdelen af de adspurgte, er det stadig mange kvinder, der ikke taler om den overgang, som rammer alle kvinder, og som alle kvinder skal igennem.

Her har vi derfor samlet fem facts, du skal vide om overgangsalderen.

Overgangsalderen rammer alle kvinder mellem 47-55 år

Det er meget forskelligt, hvornår man som kvinde kommer i overgangsalderen. De fleste kvinder kommer dog i overgangsalderen, når de er mellem 47 og 55 år.

Den gennemsnitlige alder for, hvornår menopausen indtræffer er ca. 51 år. Menopausen er perioden for kvindens sidste menstruation, hvor overgangsalderen typisk indtræffer nogle år før.

Æggestokkene stopper med at producere æg

Overgangsalderen opstår, fordi kroppen stopper med at producere østrogen. Når overgangsalderen indtræffer begynder kroppens produktion af østrogen at falde for til sidst at stoppe.

I takt med at østrogenniveauet i kroppen falder, mindskes kvindens produktion af æg, hvilket kan give uregelmæssige blødninger. Når kroppens produktion af østrogen stopper, modnes der ikke flere æg og kvindens æg slipper op. Når kvinden når det punkt, er hun ikke længere fødedygtig.

Overgangsalder

Ikke alle kvinder oplever gener, når de når overgangsalderen

Når en kvinde nærmer sig overgangsalderen og den sidste menstruation, opstår der forandringer i kroppen, der hos nogle kvinder kan give store gener.

Men det er ikke alle kvinder, der mærker gener ved at komme overgangsalderen. 2 ud af 3 kvinder oplever, at de får gener, når de kommer i overgangsalderen. Det vil sige, at det langt fra er alle, der får gener eller mærker noget til symptomerne på overgangsalderen.

De typiske gener ved overgangsalderen er:

  • Humørsvingninger
  • Vægtøgning omkring maveregionen
  • Ømme led
  • Søvnproblemer
  • Nedsat sexlyst
  • Hedeture
  • Nattesved
  • Smerter under samleje grundet tynde slimhinder
  • Træthed
  • Problemer med hukommelsen og koncentrationen
  • Blærebetændelse
  • Inkontinens

Overgangsalderen påvirker også hud og muskler

Når man som kvinde træder ind i overgangsalderen, kan man være uheldig at opleve nogle af ovenstående gener. Men faktisk påvirker overgangsalderen også andre ting som hud, muskler og bryster.

I overgangsalderen mister huden nemlig sin elasticitet, hvilket kan gøre, at huden i ansigtet, på halsen og andre steder på kroppen kan komme til at hænge lidt. Derudover skrumper brysterne også og musklerne påvirkes i forbindelse med overgangsalderen.

Du kan selv påvirke overgangsalderen

Heldigvis er der også nogle ting, som du selv kan gøre for at komme lettere igennem overgangsalderen. Du kan blandt andet påvirke din overgangsalder gennem din kost eller ved at tage kosttilskud eller hormoner.

Femarelle laver kosttilskud uden hormoner specielt til kvinder før, under og efter overgangsalderen. Kosttilskuddet hjælper kvinder, der oplever hedeture, humørsvingninger, lavt energi-niveau og forstyrret nattesøvn.

Femarelle kosttilskud kan sammen med en sund og varieret kost give dig livsglæden tilbage og gøre overgangsalderen lettere at komme igennem, hvis du lider meget af gener ved overgangsalderen.

 

Hvis du ikke kan få gode råd og sparring gennem andre kvinder, har du i hvert fald disse ovenstående fem facts, der kan give dig lidt mere viden om overgangsalderen. Så er du godt forberedt, når overgangsalderen indtræffer hos dig.