Huden ændrer sig hele tiden, fordi den blandt andet påvirkes af faktorer som vejrforhold, stress, UV-stråler, søvn og hudplejerutine. Huden påvirkes dog også i høj grad af hormoner, og derfor ændrer huden sig særligt meget, når man kommer i overgangsalderen. I overgangsalderen eller menopausen ændrer hormonbalancen sig, idet der sker et fald i østrogen- og progesteronniveauet. Det kan blandt andet medføre hudforandringer, som kan give nye hudproblemer.
I overgangsalderen bliver huden typisk mere tør og mister sin elasticitet på grund af faldet i progesteron- og østrogenniveauet. Det er derfor også nødvendigt med en god hudplejerutine, som netop kan give lidt ekstra pleje til huden. Her giver vi dig gode tips til din daglige hudplejerutine, og hvordan du skal pleje din hud, når du kommer i overgangsalderen.
Rens: Brug en rens der giver fugt
I overgangsalderen bliver huden ofte mere tør og tynd på grund af østrogenets påvirkning af dannelsen af kollagen i huden. Brug derfor en ansigtsrens, der giver mere fugt til huden, og som ikke tørrer huden ud, da det bare vil gøre problemet værre.
Eksfoliering: Vælg en kemisk peeling
Ansigtspeeling med små korn, der sliber huden fri for døde hudceller, kan være hårdt mod huden – specielt hvis huden i forvejen er tynd. Brug derfor i stedet en kemisk peeling, som er lidt mildere mod huden. Her kan både AHA- og BHA-peeling være et godt bud.
BHA er salicylsyre, som er meget mild mod huden, og som blandt andet har en god virkning mod uren hud, akne og hudorme. AHA findes både som mælkesyre og frugtsyre og virker både udglattende, cellefornyende og fugtbindende på huden. Det gør, at den er særligt god til tør og moden hud. Både AHA og BHA syrepeelinger kan dog begge være gode til moden hud.
Serum: Brug serum med plejende egenskaber
Huden i overgangsalderen har brug for særlig pleje. Brug derfor sera med plejende egenskaber og aktive ingredienser som for eksempel Vitamin A eller Vitamin C. Disse vitaminer reducerer rynker og pigmentpletter og giver en finere hudtone. En serum med hyaluronsyre kan også være et godt valg, da hyaluronsyre virker fugtbindende i huden.
Ansigtscreme: Giv masser af fugt til huden
Efter du har brugt en serum med gode aktive ingredienser, skal du bruge en god ansigtscreme. Din hud i overgangsalderen har brug for masser af fugt. Derfor er det vigtigt, at du bruger en ansigtscreme, som kan tilføre og bevare fugten i huden. Brug eventuelt en anden creme om natten, som kan give endnu mere fugt og pleje til huden i nattens løb.
Solcreme: Husk solbeskyttelse hver dag
Det er vigtigt at beskytte sin hud mod solens stråler, og det gælder også for moden hud i overgangsalderen. Huden i overgangsalderen er nemlig mere skrøbelig og mere udsat i forhold til at få pigmentpletter. Derfor er det også vigtigt at beskytte huden mod eventuelle solskader. Brug en solcreme eller en ansigtscreme med SPF hver dag i dagtimerne hele året rundt. På den måde er din hud altid beskyttet mod solens skadelige stråler.
Kosttilskud: Plej huden indefra
Udover at pleje sin hud udefra, kan det også være en god idé at pleje huden indefra. Det kan du gøre ved at tage kosttilskud, som indeholder vitaminer og mineraler, der forbedrer hudens udseende i overgangsalderen. Hos mærket Imedeen finder du blandt andet Imedeen Prime Renewal, der er et kosttilskud, som giver anti-age pleje til kvinder i 50+.
Dette kosttilskud indeholder særlige vitaminer, mineraler og proteiner, som giver optimal pleje af huden i overgangsalderen. Kosttilskuddet hjælper desuden også med at forbedre fugtbalancen, øger dannelsen af kollagen og gør huden mere spændstig.